tirsdag den 3. februar 2009

Fri entré på museets små afdelinger


Fra Sydvestsjællands museums hjemmeside (22-01-09):

"Bevilling fra Kulturudvalget i Slagelse Kommune sikrer fri entré"
"Nu sikrer en særbevilling fra Kulturudvalget i Slagelse Kommune fri adgang til de fire små afdelinger i Sydvestsjællands Museum.Glæden i museets ledergruppe var stor, da det blev helt klart, at kommunen med en merbevilling gav mulighed for, at vi på Flakkebjerg Skolemuseum, Skælskør Bymuseum, Slagelse Museum og Skovsgaards bagerimuseum nu kan invitere vores gæster indenfor uden at tage entré. Ordningen gælder foreløbig for 2009. Måske inspireret af den pæne fremgang i besøgstallet på Sorø Museum, som nu i tre år har haft fri entre i hele eller dele af året, har Kulturudvalget i Slagelse vedtaget en tilsvarende ordning til gavn for alle kommunens borgere såvel som de mange besøgende, der lægger deres vej forbi i feriesæsonen. Kommunen har bevilget i alt 50.000 kr. som modsvarer den budgetterede entréindtægt. Nu håber vi, at rigtig mange af vores borgere kigger indenfor en ekstra gang, og ser de mange fine udstillinger og særudstillinger, som bliver præsenteret. Vi har erfaret på afdelingen Sorø Museum, at vores gæster kommer igen flere gange, ”nu da jeg ikke skal betale, ser jeg det hele i mindre bidder” er et typisk udsagn"."

Så det er altså bare om at komme afsted - og lade sig inspirere :-)

Ingen kommentarer: